Inspiration til børnefamilien

Børn og mobiltelefoner

1.05K 0

Vi starter med det efterhånden gamle spørgsmål: Skal børn have en mobiltelefon? Det korte svar er ja det skal de. Men det er ikke så nemt, for hvornår skal de så have den? Hvilken alder er den optimale for barnet? Hvilken model skal de have? Man kan jo ikke have, at ens barn er den eneste med en gammel Nokia med trykknapper, når de andre 6-årige render rundt med iPhones. Det er en jungle og man kan til tider helt miste overblikket, når man vover sig ud på mobilmarkedet.

Man kan jo sagtens argumentere for, at børn overhovedet ikke har brug for smartphones med apps og internet adgang. De skal kunne ringe og sende en sms, færdig. Det er helt sikkert også rigeligt, men problemet er, at mange forældre bestemt ikke er enige i den påstand. Man har sågar hørt folk, der benytter ordet ”børnemishandling” om de forældre, som nægter at give deres småbørn smartphones. Det er endda trods forskning der viser, at det er skadeligt for helt små børn at benytte smartphones og tablet i længere perioder.

Men der er jo altid folk der elsker at vise sig, og hvis ens 6-årige har en ny iPhone, viser man jo, at man har penge og overskud. At man kan give ens barn alle de nye ting. For børn er i dag et våben i den selviscenesættelses krig, der udspiller sig på de sociale medier. Den iPhone er jo ikke for barnets skyld, men for, at mor eller far kan smide et par billeder på Facebook, hvor barnet leger med sin nye telefon. På den måde er det uden tvivl skadeligt at give sine børn mobiltelefoner, da de lærer, at man skal have det nyeste isenkram for at være sej. At det er den slags ting der er vigtigt i livet.

Derudover har man jo set masser af beviser på, at børn, helt ned i de små klasser, har svært ved at koncentrerer sig om deres skole, fordi de har en lille computer i lommen. Det er uden tvivl mere interessant at spille Angry Birds end at lære om Grundtvig, men når det er blevet så forstyrrende et element i dagligdagen er det et problem. Det problem ville slet ikke eksistere i samme grad, hvis børn blot benyttede gamle knaptelefoner, uden apps og internet.

Men der er ingen tvivl om at børn har stor nytte af en mobiltelefon. Man kan altid få fat på dem og lave aftaler, eller hvis der er nødstilfælde. Så jo børn skal have en mobiltelefon. Det er blot vigtigt, at det bliver gjort ordentligt. På en sådan måde, at de får et sundt forhold til det og ikke får en masse uvaner. Derudover er det vigtigt, at deres abonnement er passende, da de ellers risikere at brug en masse penge på sms og opkald, og regningen løber løbsk. Der er heldigvis en masser gode selskaber på markedet i dag, det tilbyder fri tale, fri sms og sågar fri data, til ganske overkommelige priser. Disse selskaber er perfekte til mindre børn, da man ikke risikere en kæmpe ekstraregning, fordi der er blevet set for mange videoer eller downloadet for mange apps. Klik her og se om der skulle være noget, der kunne friste når dit barn skal have mobiltelefon.

Leave A Reply

Your email address will not be published.