Inspiration til børnefamilien

Familieophold på slot – Natur, historie og aktiviteter

311 0

Et slotsophold er ikke kun for det nyforelskede par, der ønsker at slappe af i rolige omgivelser og luksus – også børn og teenagere vil opleve opholdet på et slot som værende spændende.

Et slotsophold med dine børn kan være den perfekte get-away-ferie, hvor dine børn faktisk oplever natur og historie. Slotsophold lægger op til masser af middelaldereventyr, familieaktiviteter, hygge og spændende historier.

Der findes flere slotte i Danmark, som du og din familie har mulighed for at besøge. Når I, som familie, skal vælge et slot, i vil besøge, så vælg et slot, hvor der er mulighed for at lave mange aktiviteter for forældre og børn som f.eks. Hindsgavl Slot ved Middelfart på Fyn, der lægger op til aktiviteter for hele familien, hvad end I har små børn eller teenagere.

 

Hindsgavl Slot – Oplevelser og aktiviteter for hele familien

Hindsgavl Slot byder på de perfekte rammer, når der skal skabes oplevelser. Slottets grund er præget af smuk, varieret natur med dyreliv, og Lillebælts hemmeligheder giver rig mulighed for oplevelser for hele familien.

Som de fleste slotte i Danmark, har Hindsgavl Slot også en slotspark. Hindsgavls Slots slotspark er en af landets bedst bevarede slotsparker. I 1750 blev parken anlagt i barokstil med terrasser, alléer og damme samt levn fra gammel tid og huset Sorgenfri, hvor H.C Andersen i sin tid skrev nogle af sine digte. I 1814 blev parken omlagt i romantisk stil, og i dag er parken åben for besøgende hele året rundt. Slotsparken er på hele 40.000 m2.

Når i besøger Hindsgavl Slot, vil I ikke være i tvivl om, at slottet har en spændende historie. Hvis interessen er for det, er det muligt at få en rundvisning både inde på slottet og i parken samt høre om slottets spændende historie.

Hindsgavl slots grund grænser op til Naturparken Hindsgavl Dyrehave, hvor i kan opleve både dåvildt og kronhjort helt tæt på. I finder desuden en Tarzanbane og en naturlegeplads i forlængelse af dyrehaven.

Når i bor på Hindsgavl Slot er I ikke langt fra den gamle Lillebæltsbro. På Den gamle Lillebæltsbro har I mulighed for at tage på bridgewalking, hvis I er til sug i maven og en smuk udsigt. Turen befinder sig 20 meter over vejbanen og 57 meter over havoverfladen, så den er ikke for dem med højdeskræk. På turen vil i blive ledsaget af en guide, som vil gøre jer klogere på broens arkitektur, broens historie og naturen omkring Lillebælt.

Lillebælt har en høj bestand af marsvin, og derfor har I også god mulighed for at se marsvin på en hvalsafari. Turen er guidet og I vil blive klogere på marsvinenes adfærd og livet i Lillebælt.

En anden aktivitet, nær Hindsgavl Slot, er træklatring i bøgeskoven mellem den gamle Lillebæltsbro og Søbadet. På denne tur vil I blive guidet af en uddannet klatreinstruktør, og I har muligheden for at klatre helt til tops i flere træer i forskellige sværhedsgrader.

Der er altså mange muligheder for aktiviteter for hele familien, hvad end I er en familie med små børn eller teenagere, når i tager på slotsophold på Hindsgavl Slot. På samme tid får I de ultimative rammer for kvalitetstid med hele familien.

Leave A Reply

Your email address will not be published.