Inspiration til børnefamilien

Forkælelse eller aflad?

18.74K 0

Det er vel de færreste børn i dag, der set med bedsteforældrenes øjne ikke er forkælede. I hvert fald er der langt fra deres barndom og til den barndom deres børnebørn har. For ungerne mangler ikke noget og har et helt andet forhold til deres ting end bedsteforældrene havde i deres barndom. Er vi forældre skurken?

Dengang vores forældre var børn, var der en anden knaphed på alting set med vore dages øjne – også selv om man dengang synes, at man var så meget bedre stillet end tidligere generationer. Men efter 1960’ernes farverige opgangsår, spidsede virkeligheden atter til i de 70’ere, de voksede op i. Først kom oliekrisen og derefter fulgte diverse økonomiske hestekure for at styre en voldsom inflation.

Vores forældre blev stadig meget gammeldags opdraget selv om strømningerne fra ungdomsoprøret også havde sat sine spor på den forældregeneration, der opdrog dem. Man lærte at passe godt på sine ting og opføre sig ordentligt.

Vores forældre lagde selv kimen

Selv opdrog de os i slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne, der igen var en helt anden tid, hvor det spirende internet og den teknologiske udvikling med stormskridt gjorde verden mindre. Forbrugssamfundet var en realitet og vi selv fik et andet forhold til ting, end vores forældre havde. For legetøj og forbrugsgoder kostede pludselig noget helt andet og var meget lettere at få fat i, end de havde været i 1970’erne, hvor vores forældre voksede op.

Så vi fik et helt andet forhold til ting end de selv havde.

Er vores børn vores statussymboler?

Den tilgang til ting og til opdragelse har vi bragt med os og vi er vant til, at vi kunne få næsten hvad vi pegede på og den mulighed skal vores børn da også have. Samtidig er vi meget væk fra ungerne, fordi vi stadig ønsker en karriere og er nødt til at have to indkomster med vore dages prisniveau på alting.

Så jo, der er da nok en lille smule aflad i, at vi giver vores børn så meget legetøj og går op i, hvilket tøj vi giver dem på. Men samtidig er legetøj og tøj er generelt set blevet billigere i forhold til prisen på det, da vores forældre var børn.

Så der er vel ikke noget i vejen for, at vi ofrer lidt ekstra på tøjet, så de f.eks. kan få lækre, ergonomiske sko fra Pom D’api, kan blive lige det, de vil til fastelavn og kan få alle de ting, der hører til det legetøjsunivers, de samler på – som f.eks. her. Det bliver de ikke statussymboler af – bare en lille smule forkælede. Og lidt kan aldrig skade.

Leave A Reply

Your email address will not be published.