Inspiration til børnefamilien

Geniale gaver til håndværkersønnen

940 0

Har du en håndværker i din omgangskreds, hvis søn snart fylder år? Det er – inderst inde – enhver håndværkers drøm, at sønnike fortsætter i faderens fodspor, når denne engang skal vælge uddannelse. Kan du lige forestille dig det ramaskrig, der ville lyde, hvis junior fortæller, at han ikke vil være elektriker, men i stedet en impressionistisk kunstner? Situationen er naturligvis sat en smule på spidsen – en god, forstående far respekterer naturligvis sin søns valg af karriere, men der er vel intet i vejen for at forsøge at påvirke sønnike fra barnsben af?

Til tømreren eller altmuligmandens dreng

Du behøver kun at nynne den første del af introsangen, før småbørn verden over synger med. Vi taler naturligvis om Byggemand Bob. Den velkendte byggeeksperter, der snildt klarer alskens byggeopgaver med sine trofaste venner, fx Grap og Tip, er kendt og elsket af de fleste danske børn. Er faren til barnet håndværker, kan du være sikker på, at en Byggemand Bob film eller dukke vil falde i god jord hos vedkommende. På denne måde vil junior måske udvikle en naturlig interesse for håndværkerfagene, hvilket vil få farmand til at fremstå som den rene superhelt – alt sammen til ære for dig, der var så kløgtig og opfindsom at tænke på Byggemand Bob.

For de lidt ældre børn

Til de lidt ældre børn, der har bedre styr på motorikken, findes der også legesæt, hvor barnet kan hamre små plastik søm og farveelementer i en plade af kork. Nogen vil måske synes, at det lyder farligt, men bare rolig. Legetøjet er naturligvis ekstremt børnevenligt, så dit barn ikke kommer til skade – det værste, der kan ske, er at den lille får et alvorligt grineanfald, hvilket vel aldrig har skadet nogen.

Dette er en genial måde, hvorpå man tidligt kan introducere barnet til både finmotorik, præcision og håndværkerfagene generelt. Det er således en sjov gaveide til håndværkersønnen.

Værktøjssæt til de små

Til sidst skal der lyde en anbefaling af nogle af de mange søde værktøjskasser i træ, man kan få til børn. Disse indeholder alskens værktøjer i træ, herunder hammer, sav og svensknøgler. En værktøjskasse i træ vil med garanti gå rent ind hos både barnet og faren, der sandsynligvis vil smile om kap. Der er ingen fare for, at dit barn kommer til skade, da værktøjerne er ganske harmløse. Værktøjet kan ikke bruges til at slå hverken søm i eller skære en plade over – kassen og indholdet er udelukkende tiltænkt leg.

Leave A Reply

Your email address will not be published.