Inspiration til børnefamilien

Lej bartenderen og slip for besværet

723 0

Mange steder er det skik og brug, at naboerne på skift står som arrangør for den årlige gadefest, og det betyder, at det måske er din tur i år? Hvis du hører til dem, der elsker at arrangere den slags, er du selvfølgelig en glad mand (M/K), men de fleste er faktisk ikke vilde med at skulle arrangere og planlægge, uddelegere og finde på nye og spændende temaer og ideer til festen. Naboerne har jo nok en forventning om, at festen i hvert fald som minimum skal være lige så sjov som i fjord, og den bliver ikke nem at slå.

Sammenskudsgildet er den mest brugte form

Der er stor forskel på, hvordan man griber vejfesten an, men de fleste bruger en eller anden form for sammenskudsgilde. Enten medbringer hver familie selv mad og drikke til eget forbrug, eller også arrangeres der fællesindkøb, hvor hver familie bidrager med et passende beløb. Nogle har også en tradition med, at hver familie medbringer fællesmad, som indgår i en stor, og i sagens natur meget varieret buffet. Ingen løsninger er som sådan mere rigtige eller bedre end andre, og de er alle afprøvede og velfungerende med hver sine fordele og ulemper.

Hvis beboerne på din gade ikke er alt for traditionsbundne, kan du eventuelt overveje at gøre det modsatte af, hvad I plejer. Det er en lille ting, men det er alt andet lige et ”krydderi”, som allerede fra starten har gjort din event til noget lidt anderledes og utraditionelt.

Underholdningen er en vigtig icebreaker

Som regel er det ikke alle i kvarteret, der kender hinanden lige godt. Der kan for eksempel ofte være ny-tilkomne siden sidste år. Måske er der også folk fra andre kulturer og visse naboer, der generelt holder sig meget for sig selv. Alt i alt en broget flok, som helt naturligt vil være en smule reserverede og tilbageholdne, når festen starter. Den stemning skal helst væk i en fart, hvis det skal blive en vellykket fest, og her er der flere tricks, man kan anvende. Hvis der er mange børnefamilier, er det oplagt at starte ud med en eller anden form for fællesaktivitet, som lige kan skabe lidt liv i kludene og bløde stemningen lidt op. Men senere på dagen bør der være noget særskilt aktivering af børnene, for de voksne hygger sig nu engang bedst i ro og mag. Lej for eksempel en hoppeborg, eller hyr et par unge mennesker for en eftermiddag som igangsættere af diverse lege.

Lej en bartender eller to – det er festligt

Efter maden bør baren naturligvis være åben, for i Danmark fester vi nu engang, som vi gør. Ofte er det bare et par skoledrenge, der får lov at hjælpe gæsterne med at skænke det op, de nu engang lyster, men det er måske en smule kedeligt. Hvis du vil have vejfesten til at blive ekstra vellykket, er det faktisk muligt at leje professionelle bartendere på timebasis. Se for eksempel på www.lej-en-bartender.dk, hvor timeprisen er overraskende lav. Firmaet kan i samråd med dig sammensætte et udvalg af drinks, lave indkøbsliste til dig og i øvrigt stå for alt det praktiske. Som nævnt er det erfarne bartendere, der kommer ud, og de ved præcist hvordan man får liv i kludene og skaber en uforglemmelig eftermiddag og aften.

Leave A Reply

Your email address will not be published.