Inspiration til børnefamilien

Når familien flytter i nyt hus

752 0

Efterhånden som familien vokser kan, der blive behov for at flytte til et større hus. Måske har I haft hus før, eller måske er I førstegangskøbere. Uanset udgangspunktet er køb af nyt hus en stor beslutning, og der er utallige ting, der skal falde på plads. Læs med her, og få et par punkter til tjeklisten eller til overvejelse.

Få hjælp fra professionelle rådgivere

Huskøb er for de fleste en af de allerstørste økonomiske satsninger livet igennem. Enkelte får lov at opleve spændingen flere gange, men som regel ikke ofte nok til, at man tilnærmelsesvis bliver ekspert på området. Problemet her er desuden, at lovgivning og muligheder ændrer sig over tid, så selv om man for år tilbage synes at have det fulde overblik over huskøbets faser, er det ingen garanti for, at man er fuldt klædt på til at gentage successen.

De mest modige siger måske som Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Det er en rigtig fin livsindstilling generelt, men lige præcis i en købssituation, hvor måske millioner af kroner er på højkant, bør man normalt ikke gamble og forsøge sig frem. Det mindste fejltrin kan nemlig blive en dyr affære. En hushandel kan måske involvere 100 tætskrevne sider med småt, der tager stilling til alverdens problemstillinger og eventualiteter, og det siger næsten sig selv, at det er klogt at have en fagmand som backup.

I den sammenhæng vælger mange en almindelig ejendomsmægler, men det er som regel en ret dyr løsning. Et alternativ er at tage en advokat ind over i stedet. Time for time er advokaten formentlig lidt dyrere end ejendomsmægleren, men nøjes du med advokathjælp til dit skøde og øvrige primære dokumenter samt nogle få times almindelig rådgivning undervejs, kan den samlede udgift skæres betydeligt ned.

Øg familiens sikkerhed

I forbindelse med indflytning i nyt hus er det oplagt at få gennemgået sikkerheden. Risikoen for ubudne gæster og indbrud varierer selvfølgelig fra landsdel til landsdel, men antallet af indbrud er støt stigende i alle dele af landet, og ingen kan efterhånden vide sig sikre. Politiet har ikke ressourcer nok, så det er i praksis i vid udstrækning op til den enkelte at sikre sig.

Mange tænker, at forsikringen jo dækker, hvis uheldet er ude, og det er sandt nok. I praksis viser det sig ofte, at problemet med indbrud er langt større på det psykiske plan. Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå år og dag, før man føler sig tryg i boligen igen efter et indbrud – og det endda selv om indbruddet måske fandt sted, mens huset stod tomt.

Det er altid en god ide at tage kontakt til den lokale låsesmed med henblikpå at få husets sikkerhed gået igennem. Det tager ikke lang tid og er relativt billigt. Ligger huset i Hvidovre-området, er der for eksempel hjælp at hente på denne hjemmeside, som er låsesmed Mejlshedes lokalside. Låsesmeden har dog også afdelinger flere andre steder i Københavnsområdet.

En gennemgang munder eventuelt ud i nogle anbefalinger fra låsesmeden, hvis der er noget at bemærke. Det kan for eksempel være låse, der ikke lever op til dagens standard, eller ældre vinduer, som kan sikres bedre. Når du alligevel har fagmanden ude, er det også en god ide at spørge ind til priser og muligheder med hensyn til alarmsystemer, hvis det er en vej, I påtænker at gå. Hvis der både skal skiftes eller omstilles lidt låse og opsættes alarm med videre, er der gode chancer for at kunne få lidt samlet rabat på familiens sikkerhed.

Leave A Reply

Your email address will not be published.